Øget fokus på hvidvask i ejendomsbranchen
Den finansielle sektor har i mange år været den primære slagmark i kampen mod hvidvask. I takt med at bankerne er blevet langt bedre til at opbygge forsvarsværker og melder signifikant flere potentielle kriminelle til myndighederne, er de kriminelle begyndt at kigge mod andre sektorer.
En af de sektorer som i stigende grad bliver brugt til hvidvask er ejendomssektoren. Den er oplagt til brug for hvidvask grundet forventningen til høje afkast, store transaktionsstørrelser og de ofte komplekse ejerkonstruktioner, kriminelle kan gemme sig bag.
Medvirker man til hvidvask, ufrivilligt eller ej, er man oftest med til at understøtte alvorlige kriminelle aktiviteter såsom narkotikahandel, menneskesmugling og ulovlig våbenhandel. Hvis man som ejendomsselskab benytter midler, der stammer fra kriminelle aktiviteter til et ejendomsprojekt, medfører det derfor store juridiske risici. Lige så vigtigt indebærer det også en høj omdømmerisiko, som i sidste ende kan begrænse mulighederne for at tiltrække fremtidige investorer og dermed påvirke ens evne til at sikre den nødvendige bankfinansiering.
Mere regulering og kontrol på vej
EU har de seneste år intensiveret deres fokus på hvidvask problemerne i ejendomsbranchen. I et nyligt brief fra EU Parlamentet fremgår det, at størstedelen af hvidvask i ejendomsbranchen endnu ikke er identificeret og rapporteret og at EU ønsker snarlige forbedringer på området.
Andre myndigheder har også et stort fokus på forholdet mellem fast ejendom og hvidvask, herunder FATF, OECD, og FinCEN som alle har offentliggjort rapporter, der beskriver ejendomsbranchens popularitet blandt kriminelle. Både danske og internationale myndighederne forventes derfor også at øge deres fokus på ejendomssektoren yderligere i de kommende år med mere regulering og kontrol til følge.
Derudover har vi de seneste år generelt set stigende lovkrav om at ikke kun banker, men også virksomheder i almindelighed skal kunne levere præcis og veldokumenteret information om ejer- og finansielle forhold hos deres finansielle samarbejdspartnere og kunder. Det er det som populært kaldes ‘know-your-customer information’, eller bare KYC.
De danske myndigheder er allerede i fuld gang med at stramme lovgivningen yderligere. Sidste år blev også selskabsloven ændret og der blev indført nye omfattende krav til virksomheder om at identificere, videregive og dokumentere oplysninger om deres reelle ejere og ejerforhold.
Ingen vej uden om yderligere digitalisering
KYC-anmodninger er omfattende og inkluderer bl.a. juridisk identifikation af virksomheden, dokumentation for hvem der ejer og kontrollerer virksomheden, forretningsmodellen bag og formål med det givne kundeforhold samt den forventede anvendelse af de finansielle ydelser og skattespørgsmål, m.m.
Inden for ejendomsbranchen, hvor digitaliserings- og automatiseringsgraden er relativ lav, udgør KYC-håndteringen en stigende udfordring. Når dokumenter og information skal hentes og indsamles manuelt fra flere forskellige kilder og datapunkter, tager det uforholdsmæssigt lang tid. Hertil kommer, at mange ejendomsselskaber typisk opererer med mange datterselskaber, hvilket øger kompleksiteten og gør omfanget af KYC-opgaven enorm.
Men KYC-krav er uden tvivl kommet for at blive. Og for ejendomsbranchen, vil kravene kun vokse de kommende år og lede til øget ressourceforbrug. Derfor bliver ejendomsbranchen i langt højere grad nødt til at strømline og automatisere deres KYC-relaterede arbejdsgange og processer. KYC-problematikken udstiller samtidigt de mere generelle udfordringerne ved den lave grad af digitalisering og automatisering inden for ejendomsbranchen. Med stigende krav om transparens og rapportering på en lang række områder fra både myndigheders, investorers og kunders side, er der generelt meget at hente for branchen ved at digitalisere og automatisere deres rapporterings- og dokumentationsprocesser. Heldigvis er der hjælp at hente. Et stigende antal proptech-virksomheder tilbyder nye digitale løsninger, der hjælper ejendomsvirksomheder med at indsamle, konsolidere og rapportere nøgledata. Også inden for KYC er der hjælp at hente fra nye digitale løsninger, hvor bl.a. den danske virksomhed Avallone gør sig bemærket.
Ny dansk startup digitaliserer KYC-processen
Avallone er en ny dansk-udviklet software platform til håndtering af KYC-processer. Bag Avallone står en række erfarne danske bank- og techfolk. Anders Meinert Jørgensen, der er CEO og en af co-founderne i Avallone, påpeger, at bankernes KYC-processer er blevet udviklet under et betydeligt pres, hvilket medfører, at meget af deres arbejde er manuelt og dokument-intensivt.
Manglen på struktur og modne digitaliserede processer rammer især bankernes mere komplekse kunder hårdt. At levere de påkrævede KYC-pakker, betyder timevis af repetitive opgaver for administrative teams, ressourcer der kunne være brugt bedre.
Anders og hans hold i Avallone oplever nu, at særligt ejendomssektoren rammes hårdt af de manuelle KYC-processer. Ejendomsselskaber opererer ofte med mange datterselskaber. Dette fører til overvældende KYC-krav fra banker og andre tredjeparter. Men dokumentationskravene kan ikke undgås. I betragtning af tilsynsmyndighedernes stigende fokus på hvidvask i ejendomssektoren, er det afgørende at alle KYC-oplysninger er nøjagtige og opdaterede. Det er denne struktur Avallone-platformen sikrer.
Avallone-platformen er udviklet med det formål, at give virksomhederne mulighed for sikkert og i overensstemmelse med GDPR-reglerne, at indsamle og administrere al den information og dokumentation, der er nødvendig for KYC-anmodninger, ét sted og derefter sende det til banker og andre tredjeparter efter behov. Som en del af den automatiserede proces, identificerer platformen også de reelle ejere af virksomheden og gør det muligt for virksomheder nemt og strømlinet at anmode om de nødvendige oplysninger og dokumentation, fra de relevante personer i virksomheden.
Har automatiseret NREP’s KYC-arbejde
Succes og hastig vækst er nøgleord for NREP, der af mange betragtes som en af de førende nordiske ejendomsinvestorer med fokus på bæredygtighed. De er vokset eksponentielt og etablerede mere end 300 nye enheder alene i 2020 og forventer samme vækstrate i de kommende år. Store udfordringer med KYC-rapportering gjorde, at NREP i 2020 valgte at anvende Avallones platform.
”Når du opretter en juridisk enhed, har du også brug for en ny bankkonto, og det kan blive en stor byrde når man åbner rigtig mange nye enheder,” siger Bo Holse Rasmussen, CFO i NREP. ”Før Avallone henvendte sig til os og sagde, at de havde en platform til at hjælpe med KYC-processen, var vi ved at ansætte to personer til at hjælpe os med onboarding og due diligence."
”Hvis du opretter et firma en gang, er det en engangs smerte, men hvis du gør det 300 gange som vi gør, og du gør det med de samme banker, skal du dybest set kopiere alle disse oplysninger 300 gange,” siger Bo og fortsætter. ”Selvom du er nøglekunde i banken, er KYC-arbejdet fordelt på mange forskellige mennesker, så du taler ikke nødvendigvis med den samme person hver gang og det kræver så, at du sender oplysningerne igen og besvarer de samme spørgsmål igen og igen.”
Succes inden for ejendomsbranchen vil kræve, at man har styr på sine KYC-processer
Selvom Avallone-platformen bruges af virksomheder fra mange forskellige brancher, ser folkene bag Avallone et særligt stor potentiale for platformen i ejendomsbranchen.
”Når du har stor succes i ejendomsbranchen, skal du have infrastrukturen og processerne til at understøtte den succes. Men de fleste ejendomsvirksomheder mangler i dag KYC-struktur, processer og digitale løsninger til at håndtere dette proaktivt og effektivt” påpeger Anders Meinert Jørgensen – "og uden det kan du ikke vokse tilstrækkelig hurtigt og fortsætte med at tiltrække ekstern finansiering, som er altafgørende for success i ejendomsbranchen."
