Sådan kan vi skabe bedre lejeroplevelser

pexels-cottonbro-4554230.jpg

PropTech Denmark webinar gav konkret inspiration til, hvordan man i praksis kan arbejde med at skabe bedre lejeroplevelser, og hvordan nye digitale løsninger er en central del af dette.

Danske startups viser vejen

I slutningen af januar afholdt PropTech Denmark webinar om 'Den gode lejeroplevelse'. På webinaret stillede vi skarpt på, hvordan vi i ejendomsbranchen kan skabe bedre og mere brugerorienterede lejeroplevelser, og hvilken rolle proptech, altså nye digitale løsninger og tilgange, kan spille i dette.

Webinaret bød på gode råd fra en række førende aktører og eksperter inden for området. Bl.a. var der indlæg fra Rasmuhl Brohl fra Propstep og William Shaw fra Hococo. Begge repræsenterer de proptech-startups, der med deres løsninger går nye veje for at skabe gode og mere kundecentrerede lejeroplevelser. Som repræsentant fra udlejersiden, fortalte Driftsdirektør fra Koncenton, Christina Ruus Frost, om hvordan Koncenton arbejder med digitalisering og bedre lejeroplevelser og de store muligheder såvel som udfordringer de ser i dette. Sidst men ikke mindst kom Marina Nielsen, der er ekspert i digitale oplevelser hos Isobar, med en række gode råd og guidelines til, hvilke faktorer der er afgørende for at skabe succesfulde digitale brugerrejser og oplevelser.

Hovedkonklusioner fra webinaret

  • Både udlejernes og lejernes behov ændrer sig hurtigere end nogensinde. Denne udvikling sker bl.a. på baggrund af en ny generation af lejere, som er mere digitale og samtidigt stiller større og mere individuelle krav til deres bolig. Nye behov kræver nye tilgange, et nyt mindset og nye digitale værktøjer.

  • Processer, kommunikation, services og tilbud relateret til det at finde, vælge, leje og bo i en bolig skal fremadrettet kunne tilgås digitalt, gnidningsløst - og helst i ét samlet og let navigerbart digitalt univers.

  • Det vil sjældent være én løsning, som kan varetage alle processer omkring det at skabe en god lejeroplevelse. Derfor drejer det sig i høj grad om at anvende åbne løsninger og systemer som kan integrere op mod hinanden

  • Opsaml og brug data: Den gode lejer oplevelse vil aldrig være et færdigt produkt. Som ejendomsejer og udlejer skal man i langt højere grad tænke sit bolig-produkt som en software-virksomhed. Det gælder om hele tiden at indsamle og lære fra data, hvordan kunderne bruger produktet, hvad de synes om det, hvor de oplever 'pains' osv. Og på denne baggrund løbende forbedre og videreudvikle nye opdaterede versioner.

  • Og så drejer det sig ikke bare om at få en app. Man skal ikke starte med den teknologiske løsning men tage strategiske udgangspunkt i lejernes behov. Konkret gælder det om først at blive helt klar over hvilken lejeoplevelse man vil skabe, hvilke målgrupper man går efter, hvilke præferencer disse har osv. På denne baggrund identificeres hvilke konkrete løsninger, der kan understøtte dette.

Du kan se eller gense hele webinaret og de forskellige oplæg her:

 
Previous
Previous

Danish Proptech Report 2021 - out now!

Next
Next

Proptech og vores post-Corona arbejdsplads